AwareMover Dans
Styrke, udvikling og nærvær
AwareMover – dans, bevægelsesmeditation og kropslig opmærksomhed
I AwareMover er dans ikke noget, man skal kunne.
Dans er noget, der sker, når kroppen får lov.
Et sted, hvor dans og bevægelse inviterer ind i tilstande af nærvær og forbundethed
– uden at være teknik, metode eller præstation.
Martha Graham
En dans er en bevægelse og en overgang
AwareMover er inspireret af Rites of Passage. Overgange er ikke noget, man tænker, men en bevægelse.
Jan Redsted
I dans kan vi midlertidigt træde ud af roller, præstation og faste identiteter.
Vi bevæger os ind i et felt, hvor bevægelse frigøres fra hæmning og bliver sansende og vibrende liv.
Dans som rituel bevægelse
Hver aften kan ses som en rituel overgang.
Fra den, der træder ind ad døren, til den, der går ud igen.
Ikke som et løfte om forvandling – men som et rum, hvor noget kan slippe, og noget nyt kan få plads.
Hver undervisningssession er struktureret omkring en sekvens af 5 faser:
(Initiation, differentiation, transformation, integration og Finalization), som samtidigt tilpasses øjeblikket
og hvad deltagerne hver især bringer med.
Regelmæssighed er vejen i enhver praksis
Regelmæssig deltagelse giver mulighed for en dybere forståelse af faserne og en øget tryghed i kontakten med
sig selv og andre. Både workshops og længere forløb har en klar progression i udforskningen af faserne i AwareMover
Rites of Passage og deres mangefoldige udtryk. Indholdet varierer fra gang til gang, men bygger altid på de fundamentale principper
inden for AwareMover.
AwareMover anerkender ikke kun det meditative men også det, som mange elektroniske festivals, raves og ekstatiske ritualer søger:
oplevelsen af at miste sig selv for en stund – i rytme, gentagelse og fælles bevægelse.
Når kroppen bevæger sig længe nok, intenst nok eller simpelt nok, kan opmærksomheden skifte. Tænkningen træder i baggrunden.
Sansning, rytme og relation træder frem.
Dansen kan bevæge sig gennem flere kvaliteter:
- det langsomme og stille, det sansende og meditative
- det kraftfulde og udtryksfulde, det intense og energiske
- det repetitive og tranceagtige
- det sociale og det fælles – hvor vi kan være dem, vi er, og lade andre være dem, de er.
AwareMover – udgør et dynamisk landskab over den menneskelige erfaring. Hver face tilbyder en særlig kvalitet af energi og bevægelse, der giver mulighed for at udtrykke et bredt spektrum af følelser og tilstande. Ved at bevæge sig igennem disse faser opnår deltagerne en øget kropsbevidsthed, lærer at frigøre spændinger og styrker deres evne til kreativt selvudtryk. Metoden understøtter således en dybere forbindelse mellem krop og sind.
Undervisningen i AwareMover Dans er ikke terapi, og det forventes, at deltagerne kan tage ansvar for deres egen proces og bidrage til et trygt og respektfuldt rum for alle.
— George Balanchine
Hvad deltagerne kan forvente
Gennem struktureret undervisning og vejledning introduceres deltagerne til fem grundlæggende faser. Undervisningen omfatter opvarmning, en detaljeret udforskning af hver rytmes bevægelseskvaliteter, teknikker til at løsne kroppen og guidede improvisationer, der inviterer til personlig udforskning og refleksion.
Deltagelse i forløb og workshops med AwareMover sigter mod at:
- Fremme fysisk velvære – gennem udvikling af styrke, fleksibilitet og koordinationsfærdigheder opnået gennem bevidst bevægelse.
- Understøtte mental sundhed – ved at reducere stress og fremme indre ro gennem kropslig forankring og frigørelse af emotionelle spændinger.
- Facilitere personlig udvikling – ved at øge selvindsigten gennem kropslig udforskning af følelser og reaktionsmønstre, samt styrke selvtilliden gennem autentisk selvudtryk.
- Skabe rum for socialt samvær – i et ikke-dømmende miljø, hvor fælles bevægelse kan skabe forbindelse og forståelse mellem mennesker.
Undervisningsmetoden
Undervisningen foregår primært i grupper, hvor deltagerne opfordres til at udforske bevægelse i samspil med hinanden. Instruktøren tilbyder individuel vejledning og feedback for at støtte den enkeltes udvikling af deres bevægelsespraksis. Der gives også en grundlæggende teoretisk introduktion til AwareMovers filosofi, men hovedvægten ligger på den praktiske, kropslige erfaring og den personlige læring, der opstår herigennem.
Its cheaper than therapy
Et fælles rum
AwareMover er et åbent danserum. Hver deltager har ansvar for sig selv – og delvist for det fælles rum.
Fællesskabet opstår gennem autenticitet, gensidig opmærksomhed og respekt.
Ikke gennem enshed, men gennem forskellighed.
Det er et sted, hvor bevægelse og bevidsthed åbner for spontan udfoldelse i spændet mellem frihed og ansvar.
(Follow In this exact order.)
Drop Plan A.
Drop Plan B.
Dance.
Instruktørernes kvalifikationer
Undervisningen ledes af certificerede instruktører, der har gennemgået uddannelse i AwareMover metode og besidder betydelig erfaring i at facilitere bevægelsesbaseret læring og personlig udvikling. Instruktørerne skaber et trygt og inkluderende rum, hvor alle uanset bevægelseserfaring kan deltage og udforske deres eget potentiale. Deres ekspertise sikrer en kvalificeret og dybdegående undervisning i metoden.
